3. juli - 2012

Undskyld, du har liiiiiige…

3. juli - 2012

For nylig skulle jeg mødes på en fiks lille restaurant med en veninde. Kyllingen var fin, vinen var fin, desserten var fin, og tjeneren… ja, han var da også ualmindelig venlig, nærmest skælmsk, tænkte jeg.

Min veninde bad om regningen, og jeg ville lige smutte på toilettet inden vi skulle videre. Derude står der så en sindsforvirret panda, der har leget med farvekridt. Eller. Det er så mig, der har leget med min nye (lorte)mascara fra Dior. Da den første overraskelse over mit spejlbillede har lagt sig, kommer jeg til at grine højt. Jeg har ikke bare lidt mascara siddende under øjet. Jeg har TVÆRET det rundt i det mest af fjæset, både over og under begge øjne i så ufattelig en grad, at det ville være en KISS-fan værdigt.

“Hvorfor fanden har du ikke sagt, jeg ligner Robert Smith?”, brokker jeg mig til min veninde, da jeg kommer ind til bordet igen. “Hehe”, fniser hun. “Jamen… det var ikke så slemt i starten… og så blev det ligesom bare værre og værre… men så var øjeblikket lissom forpasset…?”

Kære søde skat. Øjeblikket hvor det er OK at afbryde mig i min ordflom over cassoulet’en for lige at indsparke, at jeg har halvdelen af Diors efterårskollektion siddende på kinderne, SKAL der bare være plads til!!
Med den selskabsblære, jeg holder mig, kunne jeg jo have raget rundt hele aftenen i den mundering, mens jeg undrede mig over, at folk smilede så bredt til mig?

Sagen er jo nok den, at det er mere reglen end undtagelsen, at jeg ser så utjekket ud. Jeg ER bare en toiletpapir-under-skoene-kinda gal. Men det betyder jo for fanden ikke, at jeg helt har givet op??? (Selvom det muligvis ser sådan ud) Eller at I skal gøre det!

Så lad mig da lige slå fast: Jeg vil gerne underettes, hvis jeg har: avocado mellem tænderne, en stor menstruationsplet bagpå bukserne, tandpasta i håret, et trusseindlæg klæbende til ærmet, strømpebukserne uden på nederdelen, en curler i håret, frokosten nedad skjorten eller cacao-overskæg. Eller hvis jeg ser sådan her ud: