1. januar - 2013

Skeletter i skabene…

1. januar - 2013

… og 25 år gamle halvfærdige trøjer i skufferne. Dét er åbenbart, hvad vi allesammen har liggende.

Hold nu kæft, hvor har jeg grinet (ikke af jer, men med jer!) over jeres indrømmelser og beretninger om mislykkede kreaprojekter. Flapsede sengerande, mærkelige veste, smeltede islygter, abstrakte flodheste-malerier og en trøje til en 8-årig, der imellemtiden er blevet 36. Ååååh, det er for sjovt. Den mintgrønne filthat, der bare blev større og større, fik mig til at grine højt her foran computeren. Det er så skønt at høre om andres krea-kiks, og man må gerne grine, når man selv har så mange liggende i skabet!

Nå. Men til den alvorlige del af sagen. Lykkens gudinde har været på spil, og de heldige damer, der kan tage en ledsager under armen er: Annie, Sonja, Bente, Hanne og Louise. Jeg sender jer en mail.

Tillykke. Også med alle de projekter, I helt sikkert har, der er faldet heldigere ud!