20. februar - 2013

Og så skulle der knaldes brikker …

20. februar - 2013

Nå, men der lå som sagt 3 kæmpe, lækre hovedpuder bundet sammen med et stort, rødt satinbånd, og ventede på mig på kontoret, da jeg endelig havde fået snøvlet mig forbi mit jetlag og kom derind. Og dét på et hængende hår, for mine kontorfæller kredsede om dem som gribbe og pønsede allerede på at dele rovet (Nu hvor jeg tilsyneladende alligevel var drattet ned i Andesbjergene og var ved at sætte tænderne i passager 17 B).

Jeg skyndte mig hjem med mine puder under armen og intentioner om at sove indtil april.

Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker luksus. Jeg burde have bunker af penge, hvis der var nogen retfærdighed til, for jeg er SÅ meget bedre til at bruge dem på lækre ting, end dem, der rent faktisk HAR bunker af penge.

Og jeg kender kvalitet, når jeg ser det! Når jeg er på udsalg, lykkes det mig altid at spotte – og forelske mig i – de bedste ting. Og det er helt sikkert altid dem, der ligge på hylden med ”nye varer” og har de dyreste prisskilte. Ikke de der bæbrune, hurtigmønstrede klude, der ligger og roder i en bunke på bordet og aldrig nogenside har været på ikke-udsalg, men er hevet frem fra een eller anden kælderreol. Jeg mener, hvem fanden tror de, de narrer?

Og de her puder: De er den ægte vare. F.eks. kommer de i deres egen taske. Aaarmen, det elsker jeg bare. Og så medfølger der en kæmpe lang smøre om kombinationen af dun og skum og ergonomiske bølgekerner, indlægsplader, memory-skumkerner og fugtzoner, som jeg ikke fatter en hujende fis af… men manner, de har tænkt over de her puder!

Og memory-skumkerne eller ej: Når man rører ved dem, så er man ikke i tvivl om, at de er pude-rolls royce’r. Ikke det der slaskede fis, hvor man knalder hovedet direkte ned i madrassen, når man kaster sig ned i dem. De her, de giver ligesom efter. Bouncer. Samtidig med, at de er bløde.

Nå, men jeg havde jo fået stillet en opgave. Spørgsmålet var jo, hvilken en jeg syntes var bedst. Jeg måtte påtage mig den tunge opgave at prøvesove dem allesammen. Nogle jobs passer bare bedre til mig end andre. Med to børn på 4 og 5 har jeg, jo nærmest ikke sovet siden 2007. Jeg er skidegod til det!

For at gøre en lang historie kort, så kan jeg bedst lide den dyreste (surpriiiise!). Det er den der hedder Ergomagic, og den er herlig, fordi man kan lyne den op og tage noget af den ud, så den passer i ens højde. Og så er den bare den rette blanding af blød og affjedrende til mig. Ja. Det er en pude, goddammit. Jeg ved godt, jeg får det til at lyde som rocket science. Men det er det så også næsten, for det temperaturregulerende materiale i Temprakons puder er åbenbart udviklet af NASA til astronauters rumdragter. Og så tænkte nogen altså ”Vi forbedrer sgu lige teknologien, så vi også kan bruge det til hovedpuder! Det er sådan noget storytelling som forbrugerne (og mig) sluger råt.”

Summa summarum. Alle 3 puder er skønne. Vi har nydt dem. Altså de af os, der var så heldige at få en plads i sengen: