Jeg elsker nytår. Forventningsopskruede nytårsfester, hvor man knæklaprende i sine glimmernylonstrømper spejder efter en taxa – not so much. Men starten på det nye år: Jaaaa!
Jeg er simpelthen ved at snuble i listen over gode intentioner, to-do’s og løfter for 2020. Med ren tavle, julepynten godt stuvet af vejen og hovedet fuld af alle de ting, jeg glæder mig til at gøre i det nye år. Alle de mennesker, jeg gerne vil se. Alle de steder, jeg vil rejse hen. Alle de nye ting, jeg vil lære. Listen er lang.
Efter nytår for nogle år siden, investerede jeg på den fuldstændig utopiske ekstremt optimistiske side f.eks. i en kettlebell. Det lyder som en hyggelig kande the, men det er det ikke. Det er en ond jernkugle, som jeg forventedes at skulle kunne svinge på en måde, så min røv efter sigende skulle komme til at sidde 5 cm højere. Lad os nu bare sige, at jeg ikke ville have sat mine penge på dén hest, hvis jeg var dig!
På den mere realistiske side har jeg i 2020 planer om at kaste mig ud i at illustrere med papirklip. MANNER hvor kan man (altså ikke jeg. Nogen) lave nogle flotte illustrationer i papir. Hende her, f.eks! Jeg dør af lykke!
Og så har jeg lovet mig selv, at 2020 bliver året, hvor jeg lærer at få mine tegninger til at bevæge sig. Jeg bliver næppe headhuntet af Pixar lige rundt om hjørnet, men jeg har – Wuhuuu! – kraftstejlme lavet min første animation, og det tog kun 2 hysteriske sammenbrud og ca. 47 timer: