Hvert år i oktober forestiller jeg mig, at i år bliver det den slags dameblads-december, hvor jeg har oceaaaner af tid til at lave juleflitterstads med pigerne – Og ikke sådan nogle små, fedtede musetrapper i folkeskolefarver – næ, vi sidder til lyden af sprød julemusik og duften af hvid glögg og hjemmebagte vanillekranse og kreerer noget designerlækkert julepynt, som vi vil pakke sirligt ned i fine kasser og tage frem år efter år.
Men i virkeligheden er december altid en af mine travleste arbejdsmåneder, så her lugter mere brændt end brunt, nogen har trådt i den store kasse med julekugler, der nu er blevet til den store kasse med glasskår, fordi den sirligt var kylet ind bagest i pulterkammeret, og lydbilledet er mere noget med et barn, der råber ”Jeg-kan-ikke-finde-ud-af-den-LORTE-stjerne-og-jeg-GIDER-fandme-heller-ikke-mere!”
Igen i år har jeg pænt travlt – med alt mulig andet end at vimse rundt og sprede hygge. Men så er det jo godt, at man kan uddelegere det der julestemning til andre:
