Jeg har tidligere her på bloggen prøvet at vise, hvad jeg egentlig får min arbejdsdag til at gå med. Det kan jo forekomme utroligt, at man kan blive betalt for at sidde og køre heksehyl ind med den ene hånd, mens man sprøjter illustrationer ud med den anden. Og efter 10 år som selvstændig er jeg faktisk stadig ret benovet over, at være så heldig og velsignet, at nogen gider købe mit krimskrams. Jeg har simpelthen verdens bedste job.
Og selvom jeg ikke starter HVER dag med at springe ud af sengen, sparke døren op ind på kontoret og råbe “Lad os SÅ komme igang, venner!” – Så er det sgu tæt på. Det er i hvert fald ofte sådan jeg føler indvendig. Udvendig er jeg så måske lidt mere “Nu tager vi lige en ostemad og en runde på Facebook og så ser vi lige på det…”
Men indeni jubler jeg.
Det gjorde jeg også, da Magasinet Skolebørn skulle lave et særnummer om valg til skolebestyrelsen. I ved, dét der hvor vi allesammen sidder og trykker os i stolen og får utrolig travlt med at skrive noget vigtigt i vores kalender, fordi ingen rigtig orker at involvere sig. Selvom man faktisk burde orke, fordi man rent faktisk kan få indflydelse på, hvad ens poder går og bliver udsat for i skolen.
Nå, men det skulle på en eller anden måde visualiseres. Og redaktøren for bladet er af den modige slags som illustratorer elsker: Typen der siger:”Det er dig der er den kreative, du gør bare det dér du kan, jeg stoler på dig!” Oh, kreative frihed!
Som sagt, så gjort! Og det kom til at se sådan her ud:
Noget af det bedste som illustrator er jo, når dem, man arbejder sammen med kan deres kram: Dette blad bliver layoutet af Woer+Gregorius, som altid sørger for at fremhæve detaljer i tegningerne, understrege farverne i layoutet og i det hele taget bare behandler mine “børn” som var det deres egne… Se fx. hvordan saksen lige lægges ind over d’et. Aaarmen, det er jo så man næsten får tårer i øjnene.