2. marts - 2012

Fordele og ulemper ved at være selvstændig…

2. marts - 2012

Fuglene kvidrer udenfor, sneen er smeltet herovre på Göran Tyndskids pløjemark, der er ingen tvivl: Foråret kommer. Og med det: MOMS-regnskab. Nu ved jeg godt, at jeg for nylig pralede af at være en rigtig artig goodie-goodie. Men det er altså desværre ikke kædet sammen med at have orden i tingene. Man skulle ikke tro, at det var så svært for en normalt begavet kvinde at gemme regningerne på de ting, hun køber og lægge dem i en mappe, og bruge erhvervskortet til erhvervskøb og privatkortet til privatkøb. Det lyder ikke indviklet, vel? Men det har vist sig at være noget nær en umulighed for mig. Derfor foregår moms-regnskabs-seancen ca. sådan her hver gang:

  1. Jeg finder ud, af at der er 14 dage til jeg skal indberette moms.
  2. Jeg finder mappen med papirer frem, konstaterer, at det hele ligger hulter til bulter, roder lidt febrilsk i det og lægger derefter mappen et sted, hvor den på ingen måde skal ligge.
  3. Jeg finder ud af, at der nu kun er 3 dage, til jeg skal indberette moms.
  4. Jeg leder panikslagent efter mappen med papirerne, finder den under sengen/i en gammel flyttekasse/i klædeskabet, og beskylder det første familiemedlem, jeg ser, for altid at flytte mine ting, så jeg ikke kan finde noget.
  5. Jeg konstaterer at halvdelen af bilagene mangler, at der til gengæld er 47 bilag, der ikke figurerer på kontoudtoget, OG at jeg har smidt min revisors telefonnummer væk. Igen. Og glemt at sætte penge fra til moms. Igen.
  6. Jeg lover mig selv, at NU vil jeg til at være sådan een, der gemmer alle notaer og aldrig ringer og græde-tigger bogholder-Bente om at lave regnskab på rekordtid. As f*cking if!

Jeg er en revisors værste mareridt. Jeg har slidt 2 bogholdere op på 4 år. Som i fået dem til at “gå på pension”.  Gu’ er de da ej gået på pension. De har da bare siddet med alle mine små afrevne lapper og post-its og pis, og så har de sagt “Det her, det gør jeg fandme ALDRIG igen! Hun er jo idiot!”

Nu har jeg fået en helt ny mand at slide på. Sådan een af dem, der venligt og overskudsagtigt forsøger at forklare mig ord som omsætning og debitorer og à conto på en måde, så jeg får lyst til at blive et bedre menneske. I hvert fald et mere ordentligt eet. Og helt selv tror på, at det er muligt i det øjeblik, han siger det. Lige indtil næste gang jeg skal finde mappen, og jeg kommer i tanker om, at nogen forventer, at jeg har været voksen nok til at lægge fra til skat selv…

Hver gang jeg skal lave regnskab, beslutter jeg, at det her med at være selvstændig, det er sgu ikke mig. Oh lykke at sidde på et reklamebureau og få sin pæne lønseddel ind ad døren og skatten trukket automatisk. Een gang for alle kaste håndklædet i ringen og råbe “Jeg fatter STADIG ikke forskellen på omsætning og indtjening, og fuuuuuuuuuuck være med dét!”

Men der er jo så mange fordele ved at være freelancer og arbejde hjemmefra. Jeg behøver ikke at undskylde overfor en chef, når mine børn er syge for 3. gang på en måned. Jeg kan skovle kartoffelbåde og spejlæg ind til “Dr. Quinn, Medicine Woman” hver dag uden at folk synes jeg er klam. Eller de kan i hvert fald ikke se, jeg er klam. Og jeg behøver ikke at stable mig selv op på de høje hæle (eller – who am I kidding – gå i bad) hver dag. Så jeg tror sgu det er mere mig, det der med at være selvstændig. Man ville jo muligvis synes, jeg var lidt småsær ude på de danske arbejdspladser: