Vores anden terrasse vender ud mod havet, og det lyder jo som lune aftener med masser af kølig hvidvin og kig til Bornholmerfærgen. Ikke? Desværre blæser det bare altid en halv pelikan herovre, og der er ca. 3 lune aftener om året. Så klip til mig, der sidder med blåfrosne læber og klaprer tænder mod vinglassets kant, mens jeg plager om at måtte komme ind i sofaen og se Breaking Bad i stedet for.

Men det skal fandme blive en gammel løgn! Så nu er der installeret gasvarmer, nyt solsejl (Det, der fulgte med huset er fløjet til Bornholm… we all know why) og dejlig bløde lammeskind at sidde på! Og til en pris, der gør, at det ikke er en katastrofe, hvis ungerne tørrer grillpølsefingre af i dem…

Hos os ligger blade, bøger, solbriller, havehandsker og solcreme altid og flyder, men de her trækasser er rigtig fine til at samle al sommer-rod i. Eller plante krydderurter i. De fine runde bolde på lyskæden er fra Happy Lights, og de skal jo også tages ind, hvis der optræk til regn eller storm… men dét er jo også  en smal sag for mit nye strukturerede have-alter ego. Ahem.

The post Terrasse med sager fra JYSK – Del 2 appeared first on Illustrafils Blog.

Og ikke nok med det: De mennesker vi købte huset af i sin tid var af den for os fuldkommen uforståelige race, der passer på deres ting og rydder op efter sig. Så da vi flyttede ind, var det til et hus med et bryggers fyldt med kasser med elpærer sorteret efter størrelse (Ja, dem havde de lige ladet stå), et udendørs værksted med aftegninger på væggen, der hvor hammeren og saven skulle hænge (og rent faktisk hang!). Og havemøbler, der var blevet passet på. Og matchende hynder. Der var blevet taget ind om aftenen.

Og iiihhh, hvor vi nød det.

I de ca. 5 minutter det tog os at ødelægge det hele. Og glemme at tage hynderne ind. Og aldrig lige få olieret de der 7000 havestole. Og lade krukker og parasoller stå ude i stormvejr, så de føg rundt på marken og kunne hentes som pindebrænde og potteskår dagen efter.

For sådan er vi. Der er forskel på folk. De andre var også Jehovas Vidner. Det kan man jo ikke hamle op med. Men vi skal nok komme til at stå til regnskab for vores rådne havehynder på dommens dag.

Men indtil da var hjælpen nær: I form af en flink mand med et ordentligt læs varer fra JYSK. Og ikke mindst en svigerfamilie med havehandskerne skruet godt på. Og en ægtefælle + en storebror, der kan skrue havemøbler i samlesæt sammen til det liflige lydbillede af ”Hvorfor-helvede-passer-de-her-skruer-ikke-i-de-huller-og-hvad-er-det-her-for-noget-pindebrænde?”-klagesang,der altid medfølger sådan nogle ting, man skal samle selv. Nå ja. You get what you pay for. Og jeg kan leve med, at hullerne til dyvelerne er lavet lidt lemfældigt, når selve farven på træet er så varm og pæn. So smack me and call me  woman. Mens jeg fistrer rundt og maler en gren og finder et matchende viskestykke.

Møblerne er Orlando, som passer så fint til vores skånelänge, synes jeg, og man sidder herligt i dem. (Vi har dem også i hvid (Nu lettere afskallede, se ovenstående), men de bliver lidt for ferske op ad den hvide mur. Som man kan se på det dødssyge før-billede nedenfor. Så de er nu kommet på græs nede i baghaven, hvilket de nyder)
Hynderne er sorte (Ja, lad os bare sige, det er fordi vi har små børn med fedtede fingre, men igen: Se ovenstående), og dejlig tykke, og på bænken er der lagt en lang sort hynde, London.

Puderne er hjemmesyet med søsters hånd (Jeg kan som nævnt før ikke sy, men dét kan jeg til gengæld gøre vældig hurtigt) i stof og bånd fra Stof 2000. Og når musikken spiller (og Østersøen bruser i baggrunden) er der sgu ikke nogen, der lægger mærke til de syninger…)

De grå spejdertæpper er skingrende billige og rigtig hyggelige om aftenen.

Den anden terrasse, som er i en helt anden stil kan I se på bloggen imorgen. Uha, det bliver spændende!

The post Terrasse med møbler fra JYSK – Del 1 appeared first on Illustrafils Blog.

Efter et indlæg fra de to lærerinder om komposition, farvevalg, teknikker og tips, kriblede det virkelig i deres fingre efter at komme i gang. Og da de så blev sluppet løs, så skal jeg da lige love for, at det gik over stok og stempel! Lærerinderne var meget imponerede. Men billeder siger nok mere end ord her:

1000 tak for en dejlig dag til Helle, Lise, Mette, Anita, Charlotte, Tina, Susan og Hanne! Vi har ventelister til de næste hold, men send endelig en mail til pernille@illustrafil.dk, hvis du også kunne tænke dig at flå i noget papir en hel dag i selskab med glade damer hold i stram snor af Christine og jeg! Vi smider snart et par nye datoer på banen… Du kan se mere om workshoppen her!

The post Collage workshop appeared first on Illustrafils Blog.

Herunder kan du se lidt af det, jeg har syslet med den seneste tid.

The post Hvad i alverden er det jeg laver II appeared first on Illustrafils Blog.

Sammen med den yndige Christine Clemmensen afholder jeg i foråret to workshops i collage (Læs mere om arrangementet her), og vi er så jublende heldige, at der allerede blev udsolgt efter to uger. Men… vi kan jo bare ikke få NOK af det der papirnusseri, så vi pønser allerede på at lave en workshop til efter sommerferien. Der er allerede nogle på venteliste, så hvis du tænker, at det er noget for dig, så skriv endelig en mail til  pernille@illustrafil.dk eller christine@christineclemmensen.dk og giv os et praj. Det er ikke bindende (for vi har jo ingen konkret dato endnu), men det giver dig fortrinsret til at komme på holdet, når vi nærmer os. Og det giver os en undskyldning for at køre i IKEA under påskud af at vi behøver et større bord en idé om, hvor stor interessen er.

Vi har også fået en del forespørgsler fra over there (altså Jylland), så I skal heller ikke holde jer tilbage. Hvem ved… måske laver vi en tourné ud af det. Fly os fluks en mail, hvis I også elsker papir og nus.

The post Vil du på collage-workshop? appeared first on Illustrafils Blog.

Jeg skyndte mig hjem med mine puder under armen og intentioner om at sove indtil april.

Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker luksus. Jeg burde have bunker af penge, hvis der var nogen retfærdighed til, for jeg er SÅ meget bedre til at bruge dem på lækre ting, end dem, der rent faktisk HAR bunker af penge.

Og jeg kender kvalitet, når jeg ser det! Når jeg er på udsalg, lykkes det mig altid at spotte – og forelske mig i – de bedste ting. Og det er helt sikkert altid dem, der ligge på hylden med ”nye varer” og har de dyreste prisskilte. Ikke de der bæbrune, hurtigmønstrede klude, der ligger og roder i en bunke på bordet og aldrig nogenside har været på ikke-udsalg, men er hevet frem fra een eller anden kælderreol. Jeg mener, hvem fanden tror de, de narrer?

Og de her puder: De er den ægte vare. F.eks. kommer de i deres egen taske. Aaarmen, det elsker jeg bare. Og så medfølger der en kæmpe lang smøre om kombinationen af dun og skum og ergonomiske bølgekerner, indlægsplader, memory-skumkerner og fugtzoner, som jeg ikke fatter en hujende fis af… men manner, de har tænkt over de her puder!

Og memory-skumkerne eller ej: Når man rører ved dem, så er man ikke i tvivl om, at de er pude-rolls royce’r. Ikke det der slaskede fis, hvor man knalder hovedet direkte ned i madrassen, når man kaster sig ned i dem. De her, de giver ligesom efter. Bouncer. Samtidig med, at de er bløde.

Nå, men jeg havde jo fået stillet en opgave. Spørgsmålet var jo, hvilken en jeg syntes var bedst. Jeg måtte påtage mig den tunge opgave at prøvesove dem allesammen. Nogle jobs passer bare bedre til mig end andre. Med to børn på 4 og 5 har jeg, jo nærmest ikke sovet siden 2007. Jeg er skidegod til det!

For at gøre en lang historie kort, så kan jeg bedst lide den dyreste (surpriiiise!). Det er den der hedder Ergomagic, og den er herlig, fordi man kan lyne den op og tage noget af den ud, så den passer i ens højde. Og så er den bare den rette blanding af blød og affjedrende til mig. Ja. Det er en pude, goddammit. Jeg ved godt, jeg får det til at lyde som rocket science. Men det er det så også næsten, for det temperaturregulerende materiale i Temprakons puder er åbenbart udviklet af NASA til astronauters rumdragter. Og så tænkte nogen altså ”Vi forbedrer sgu lige teknologien, så vi også kan bruge det til hovedpuder! Det er sådan noget storytelling som forbrugerne (og mig) sluger råt.”

Summa summarum. Alle 3 puder er skønne. Vi har nydt dem. Altså de af os, der var så heldige at få en plads i sengen:

The post Og så skulle der knaldes brikker … appeared first on Illustrafils Blog.

Alligevel skal jeg, hver gang jeg skal ombord på et fly, igennem et ritual, hvor jeg på vej ned i gaten indvendig holder en lang, rørstrømsk, fabulerende afskedsmonolog i retning af ”Nå, så går jeg så her, det var så dét, er det virkelig det værd, bare fordi jeg gerne vil daldre lidt rundt i Paris, så sætter jeg mig op i denne her sardindåse, og om lidt er det farvel til alle dem jeg elsker, farvel søde piger, farvel søde Kasper… hmmm… han er garanteret en af de der mænd, der er gift igen med en 27-årig et år efter jeg har stillet sutterne, og hvor mange mon der kommer til min begravelse, åh nej, bare de ikke vælger de der hæslige nelliker, åh, hvor er det alligevel sørgeligt og synd for mig, at jeg skal dø så tidligt…” og blablabla.

Lidt efter, når jeg sidder i flyet fortsætter det. Nu i form af en indre splatterfilm, der forestiller de omkringsiddende passagerer, der bliver suget ud af vinduerne, brænder op og bliver halshugget af bakker med flymad, der farer gennem luften, mens nogen råber brace, brace, og andre tramper stewardessen ihjel. Og jeg VED bare, at jeg vil stå og fumle med den der redningsvest og ikke kunne finde ud af at lukke den, og kigger i smug rundt på de nærmest siddende og overvejer, hvem af dem, jeg helst vil spise, når vi om lidt vågner op i Andesbjergene ligesom det der rugbyhold fra ”Vi lever!”

Det gode ved at flyve til Hong Kong, som jeg gjorde for nylig, er, at man ikke kan opretholde denne tilstand af konstant panik og dødsrædsel i 12 timer. Det er simpelthen for udmattende. Så allerede en halv time inde i en af de virkelig dårlige indiske film, man kunne vælge mellem, holdt jeg faktisk op med at prøve at tyde, om det var skyggen af rædsel, jeg kunne læse i stewardessens ansigt, hver gang vi ramte et lufthul og besluttede mig for, at hun bare havde taget for meget læbestift på.

Men det undrer mig altid, at jeg tilsyneladende er den eneste, der har det sådan. Alle andre tager de der sovebrilledimser (som jeg aldrig er tjekket nok til at huske at anskaffe) på og knalder brikker stort set fra det øjeblik, de sætter sig i sædet og til vi lander. Jeg er udover panikangst også udstyret med virkelig lange ben, så jeg lukker ikke et øje, men kører rundt i sædet som en ADHD’er i en myretue.

Da jeg efter turen hjem kom ind på mit kontor, var der kommet en pakke til mig. Tre lækre, luksushovedpuder fra Temprakon, som jeg skal anmelde her på bloggen. Sjældent er puder faldet på så tørt et sted. De er åbenbart lavet af det samme rumteknologiske materiale som astronauters dragter, så Temprakon-typerne var selvfølgelig så tjekkede, at de oveni puderne havde vedlagt sådan én der. Sovebrilledims. Det slog mig et øjeblik, at de måske kunne udvide deres sortiment med Temprakon-øremuffer i lydtæt astro-materiale, så man hverken kan se eller høre (de andres snorken).
Well. Fly me to the moon! Men først skal jeg hjem og sove.

The post Globetrotter med dødsangst appeared first on Illustrafils Blog.

Jeg glæder mig til næste år! Til den tid ser jeg gerne endnu flere udstillingsmodeller til salg (til alle os, der ikke selv kan svinge pindende, men til gengæld er frygtelig gode til at svinge dankortet), gerne flere bud på brug af håndarbejde på en moderne måde (Hvad med at få nogle bolig/interiørstylister, der viser trends indenfor tekstiler, puder osv på scenen?), gerne mere “ungt” broderi (Der var lidt for meget kylling i korssting til min smag), og hjertens gerne mere fokus på f.eks papir-håndværk og tekstiltryk.

Her er lidt stemningsbilleder fra dagen:

The post Vildt garn, dér! appeared first on Illustrafils Blog.

Hold nu kæft, hvor har jeg grinet (ikke af jer, men med jer!) over jeres indrømmelser og beretninger om mislykkede kreaprojekter. Flapsede sengerande, mærkelige veste, smeltede islygter, abstrakte flodheste-malerier og en trøje til en 8-årig, der imellemtiden er blevet 36. Ååååh, det er for sjovt. Den mintgrønne filthat, der bare blev større og større, fik mig til at grine højt her foran computeren. Det er så skønt at høre om andres krea-kiks, og man må gerne grine, når man selv har så mange liggende i skabet!

Nå. Men til den alvorlige del af sagen. Lykkens gudinde har været på spil, og de heldige damer, der kan tage en ledsager under armen er: Annie, Sonja, Bente, Hanne og Louise. Jeg sender jer en mail.

Tillykke. Også med alle de projekter, I helt sikkert har, der er faldet heldigere ud!

The post Skeletter i skabene… appeared first on Illustrafils Blog.

Hvis du tror, det her er noget for dig, så er det bare på med den mentale hæklekyse og smid en kommentar her om, hvad det mest mislykkede kreaprojekt, du nogensinde har kastet dig ud i er. Jeg har 5 x 2 billetter, så 5 af jer har mulighed for at tage jeres veninde/mor/gamle håndarbejdslærer med under armen.

Du kan også tjekke Alt om Håndarbejde Messen på facebook!

PS: Mit eget mest kiksede projekt er nok dengang jeg i 6. kl. fik overtalt min formningslærer til at jeg måtte dekorere en hel væg. Hvorefter jeg løb lidt træt i projektet efter en uge, og så hang der noget klatmaleri dér i årevis og vidnede om min manglende evne til at færdiggøre noget som helst…

The post Vind billetter til Alt om Håndarbejde Messen appeared first on Illustrafils Blog.