… Og det blev Camilla (med det anstrengte forhold til røde skumfiduser) og Kristina, der spiser Knoppers lige gyldig hvad tid på dagen det er i Danmark. Jeg sender jer lige en mail med info
God fornøjelse imorgen!
Vinderne er fundet
Vind billetter til “Slip slikket”-foredrag
Som I måske kan huske, så havde jeg i slutningen af 2012 store planer om at sende min inderste slik-junkie på afvænning ved at afprøve bogen “Slip slikket”. I næste uge skriver jeg en liste over dårlige undskyldninger for hvorfor projektet er kørt helt i grøften for mig et indlæg om, hvordan jeg nu kyler den ene quinoa-smoothie i mig efter den anden og forsager Anton Berg, den lede djævel.
Imidlertid sidder der måske nogen af jer derude, der tænker, at I er mere standhaftige end mig (Og tro mig, det kan man hurtigt blive), og så har I måske lyst til at komme til et foredrag med de to forfattere til bogen og blive inspireret til at lave noget sund slik?
Jeg har fået lov at udlodde to billetter til foredraget, som foregår nu på tirsdag d. 29. kl. 18.30-21.00 i Kulturstaldende Vesterbro ( lige v. Øksnehallen).
Det eneste du skal gøre for at vinde billetterne er at skrive en kommentar her – og skriv hvilken småklam, usund vane, du bare ikke kan kvitte. Husk også at skrive din mailadresse, så jeg kan få fat i dig, hvis du er den heldige.
Og jeg går da gerne i front med at indrømme, at jeg elsker hvidt, blødt brød med tandsmør. Og nutella ovenpå. Velbekomme!
Share on FacebookVinder af Fifty Shades fundet
Jep, så har Lykkens Virtuelle Gudinde været på spil og der er fundet to heldige damer:
Det er nummer 11 og nr. 21, og bag disse numre gemmer sig Marie Havelund Welling og Karina Schormand Johansen. I må gerne fluks fly mig jeres adresser på pernille@illustrafil.dk, så vil jeg sende jer en bog ASAP! Tak til alle I andre ladies, der har deltaget!
Share on FacebookFifty Shades Give-away
Se! Det hjælper altid at kæfte op! For nylig bitchede jeg eet eller andet sted på nettet over, at alle andre bloggere end jeg havde fået kastet anmelder-eksemplarer af den danske udgave af Fifty Shades of Grey i nakken. Og vips-vaps vupti: Se nu hvad der er væltet lige ned i illustrafils turban: Hele 2 eksemplarer af den knaldperle, der holdt mig klistret til liggestolen i en hel weekend og reducerede min kommunikation med omverdenen til “Hhhnnngg???” Og “Hva’???…” og “Mad? Okay. Jeg skal liiiiige…”
Så hvis du har lyst til at finde ud af, hvad ham Christian Grey er for en kinky fætter, hvad filan det er hende Anastasia bider sig i læben over hele tiden OG gerne vil være fandens godt underholdt (og evt. tabe 3 kg, med mindre du har nogen, der kan give dig sondemad, mens du læser), så smid en kommentar under Comments ovenfor og link i øvrigt hjertens gerne løs på Facebook og hvor du skulle have lyst.
Så er du med i lodtrækningen om at blive den ene af to smæk-heldige (hæhæ) vindere af bogen. Jeg trækker lod torsdag d. 13. september.
Indtil da kan du underholde dig lidt med disse film, som er specielt produceret til den danske premiere på Fifty Shades. Bogen udkommer 31. august på Forlaget Pretty Ink.
[vsw id="48290008" source="vimeo" width="425" height="344" autoplay="no"]
[vsw id="48295056" source="vimeo" width="425" height="344" autoplay="no"]
Du kan se flere film her.
Share on Facebook













