DIY

Julepynt – Bell jars

Man tager en gris og spærrer den inde. Jeg har altid elsket bell jars. (Hedder det noget på dansk?) Nå, men denne her kunne man passende kalde fed gris fanget i vinglas og overhældt med sukker (Faktisk præcis som jeg føler mig 1. juledag). De er inspireret af denne utrolig fine blog, og de er rigtig sjove at lave, fordi man jo kan indespærre hvad som helst alt efter temperament og ondskabsfuldhed. Hjemme hos mig er der adgang forbudt for nisser (Jeg hader nisser! Næsten lige så hjerteligt som jeg hader klovne. Jeg synes begge dele er skideuhyggelige). Men jeg kunne godt finde på at lave en bell jar med en rædselsslagen lille møgnisse lukket inde med en frådende gepard. Eller en frådende klovn.

Disse er dog mere ovre i den traditionelle afdeling. Så kan de hænge der på grenene, mens ilden buldrer i brændeovnen og de artige, rødkindede børn konstant piller ved dem og plager om at få lov til at pille dyrene ud og æde sukkeret nyder synet af dem.

belljars1

Share on Facebook

Edderbroderemig!

Hvis der var nogen, der for to år siden havde sagt til mig, at jeg ville blive helt bidt af at brodere, ville jeg nok have sagt, at jeg hellere ville hænge mig i en gammel klokkestreng. For mig var broderi indtil for ret nyligt henlagt i “Aldrig-mere-skuffen” sammen med en grånusset, svedig gulvklud med uendelige rækker af korssting lavet i håndarbejdstimen i 4. klasse under skarp overvågning af Sure Inger. Vi skulle bl.a brodere vores navn, og jeg kan huske, at jeg forbandede mine forældre for at have kaldt mig Pernille, mens min heldige veninde kun hed Ida – og var færdig på en time.

Men altså. Live end learn. Broderi er hot, hot, hot. I boligindretning, på tøjet, i grafisk design.  Men da mine evner aldrig er nået videre end til gulvkluden, så må jeg jo ty til professionelle for at lære det. Ad sti afsted med mig til Karen Maries kursus. Problemet med professionelle er jo bare, at de altid er så skidedygtige, at man får lyst til at stikke en gammel stoppenål i øjet på sig selv af ærgrelse over, at man ikke har øvet sig noget mere. Karen Marie hun har så helt sikkert haft en bedre lærer end Sure Inger i sin tid. Og så har hun vist luret allerede for en del år siden, at dét der broderi ikke kun er for portvinspimpende gammeljomfruer. For, damn, hun er god. Men heldigvis for os andre brodumrianner, lærer hun fra sig på sine fine kurser. En hel lørdag i selskab med 3 andre brodøser (hvoraf den ene, Anne Dorte, har en fin blog, du kan se her), masser af brodere-tips, sladder og dejlig frokost. Armen, kan man ønske sig mere? Her er lidt fotos fra dagen:

 

Share on Facebook

Sy-selv-Minimonstre

Jeg har investeret i en fantastisk bog, Microcrafts, i hvert fald fantastisk, hvis man som mig i en alder af 38 slet, slet ikke er færdig med at lege med dukkehus, og generelt bare flipper skråt over bitte-små-nuttede-nuser-miniature-ting!

Et af de mange fine projekter i bogen er disse små monstre, der sover i tændstikæsker. De er egentlig lavet i filt. Men da jeg jo bor udenfor lands lov og ret i Sverige, kan man – og nu bliver det virkelig uhyggeligt – ikke opstøve et ærligt udvalg af filt!! Vi gør det åbenbart ikke så meget i velassorterede hobbyforretninger herovre.

Men nød lærer desperat dansker at spinde, så jeg købte fluks en pakke af de der syntetiske mikro-vaskeklude med fire forskellige i til 25,-. Og de er jo faktisk utrolig pæne! Nogle af dem får man lidt ondt i hjernen af at røre ved, men farverne er lækre: Der var en skrig-mintgrøn, en babyblå, en lime-gul og en fesen rosa. Som en anden rengøringsvanvittig husmor på speed tog jeg hele lageret (hvem ved, måske skal man en dag sy et patchworksengetæppe, som man også kan gøre hovedrent med?) og fór hjem og gik i krig:

Nu er jeg ikke så stiv i det der med at følge mønstre og opskrifter (eller færdselsregler), så jeg har selv klippet faconerne efter hovedet. Det må du også gøre. Eller købe bogen!

Er du blevet endnu mere hooked på små monstre og kan du hækle, er disse også supersøde!

Share on Facebook

Påskeæg? Neeeej, hvor originalt!

For mange år siden gik jeg på en daghøjskole i 4 måneder. Det vil nok være at stramme den at sige, at det var særlig givende. Vi var en blandet flok af folk på overførselsindkomst af den ene eller anden slags; Lige fra Birthe på 60, der havde en drømmefanger om halsen til Kenneth på 21, der  havde været i Bosnien og bøvlede med noget posttraumatisk stress-syndrom, til mig, der samlede point sammen til at komme ind på danskstudiet. Udover at lære at lave en brændenældesuppe, der smagte af helvede til fik jeg to ting med i bagagen. 1: Viise ord fra en psykologilærer, der mente, at grunden til, at jeg kom for sent hver morgen var, at jeg ubevidst gerne ville have, at de andre skulle blive irriterede på mig (Hvis hun havde ret må hele verden efterhånden hade mig, for jeg kommer stadig for sent altid) og 2: Hvordan man laver de her påskeæg. Og det sidste var helt klart det, jeg har haft mest glæde af, så den er hermed givet videre.

Man tager: Flamingoæg, stofrester, satinbånd, skalpel og korte knappenåle.

Glad påsk!

Share on Facebook
Page 1 of 212