For nogle år siden lavede jeg en lille dame til en opgave. Jeg har længe tænkt, at hun så lidt ensom ud, og forleden fik jeg endelig lavet et par veninder til hende. Min idé var at lave en hel flok i samme stil, men med forskellige udtryk og forskellig hårfarve. D’damer er ikke perfekte; De har underlige buler, slaskede ben, deller på ryggen, stritører og hammertæer. Præcis ligesom alle os andre.
Fimo og cernit findes i et hav af forskellige farver (Også… oh lykke… i neon!), og når man først har vænnet sig til, at det er ret hårdt at blødgøre, og skal æltes, skriges af og opvarmes i hånden en rum tid, inden man kan forme noget som helst, så er det virkelig sjovt at arbejde med. Især fordi det bevarer de lækre farver, når det er blevet bagt i ovnen. Jeg har stadig traumer over fine pølseaskebægre kreeret i formningstimer, glaseret i de smukkeste farver, og når det så kom ud af ovnen: TADAAAAH: Skidenbrunt! Fandme ligegyldig hvilken farve man glaserede det i.
Når man først er blevet bidt af Fimo-monsteret, så er der jo ingen grænser for, hvad man kan fabrikere; smykker, perler, dukkehusting… har du nogle gode Fimo-tips eller Fimo-erfaringer, så smid meget gerne en kommentar!
