Så kom og gik den – kampdagen. Jeg ville virkelig gerne kunne skrive, at jeg havde været til noget postfeministisk totalteater om kvindens rolle i det moderne samfund eller et foredrag om unionsborgerskab og autonomi for kvinder i landdistrikter, men sandheden er, at jeg fejrede kampdagen sådan her:
• Vågnede klokken 6.45, fordi nogen stak deres storetå i munden på mig (og ikke på den erotiske måde)
• Kunne radbrækket konstatere, at 3- og 4-årig igen i nattens løb havde sneget sig ind i vores alt for smalle seng, (Her ville min mand gerne solidarisk have ligget rullet krampagtigt sammen nede i fodenden med et hekseskud, hvis ikke han var i Jylland og fastcementere de stereotype kønsroller ved at skrabe penge sammen til… ja, f.eks. en bredere seng eller en elektriker, der kan forklare os, hvorfor vores sikringer springer, hvis vi er så ekstravagante at tænde både ovnen og lyset i køkkenet samtidig…)
• Lagde smør på øjnene og smurte mascara på rundstykkerne, ledte efter den lille grønne barbapapa-figur, fik fire små ben i Kitty-strømpebukser og min egen krop i diverse tilfældige beklædningsgenstande, jeg lige faldt over på vej ud til bilen.
• Afleverede piger i børnehaven på “Jeg-er-for-sent-på-den-og-jeg-henter-jer-kl-en million-det-bliver-stanghyggeligt”-måden.
• Tog til møde i København med redaktør, der havde superfed opgave og meget stramt budget (Sjovt som de to ting altid er omvendt proportionale)
• Købte ind; sikringer og spinat (Her ville min mand gerne solidarisk have stået i køen og råbt “Åbner I for helv…. ikke en kasse til?”, hvis ikke han stadig var i Jylland og fastcementere de stereotype kønsroller ved at skrabe penge sammen til… flere sikringer)
• Kørte hjem og spiste samtidig frokost (Kønsløs, fladmast sandwich med skinke og smeltet ost, det er utroligt, hvad man kan få for sølle 42,- i Torvehallerne)
• Hentede børn, hyggede med børn (“Hygger vi os ikke, børn??”), lavede aftensmad til børn, skiftede sikringer, smed aftensmad i skraldespanden, serverede havregryn for børn, støvsugede den lille grønne barbapapa-figur op, skiftede sikringer og smed endelig børn i seng og mig selv i sofaen. (Her ville min mand gerne solidarisk have smidt sig ovenpå mig, hvis ikke han var på vej hjem fra Jylland efter at have fastcementeret de stereotype kønsroller ved at skrabe penge sammen til… ja, f.eks. en sofa, der ikke lugter lidt af tis.)
Kvindernes Internationale Kampdag? Kom sgu’ da ikke og sig, vi ikke kæmper HVER dag:
Share on Facebook
Jeg elsker dine tekster. Og jeg elsker din streg!
)) Og endnu engang; Hell yeah!! 
Fantastisk
Og den lille grønne barbapapa havde støvallergi, så den får nu indført en kampdag næste år. Hvis den altså ikke netop var blevet suget op. Åh. Tragedie i hverdagen.
Lovely tekst. tak
kh
tina
Hahhah – takker min skaber for hver dag, at mine unger netop er FLYTTET og kan smide mig på en sofa UNDEN tislugt !
Nede i vores skur står der en smuk, lysegrå snedkermestersofa med uldbetræk og venter. Og venter. Og venter…
Er det min gamle sofa der lugter af tis? Jeg ville mere have troet at den duftede af chicken korma. Den er vist lavet af ham her: http://klassik.dk/designers/jacob-kjaer
Nej, er du gal, din gamle sofa er ikke engang kommet ind i huset endnu. Fordi vi indtil for nylig har haft tissende, leverpostejsmads-spisende børn i møblerne, står den ude i vores skur og er stadig pæn. Og venter. På at jeg en dag er blevet 80 (og selv kan sidde og småtisse i den) eller på at vi får råd til en tilbygning med et atelier til mig, hvor jeg så vil kunne tage mig en morfar på den. Which ever comes first.