blandet lösgodis, illustration

Hos Anne må man gerne svine og lege med lyset!

Ude i et stort værksted ved Carlsberg går Anne Nowak, der er tekstildesigner og ophavsmutter til en forfærdelig masse fine sager rundt og hygger sig. Igår afholdt hun en workshop i tekstiltryk. Muligheden for at få SÅ dygtig en dame til at lære mig noget OG samtidig få neonfarvet maling i håret og en posefuld af stof med egne skriblerier på med hjem, lod jeg selvfølgelig ikke gå fra mig.

Og det blev en herlig dag. Efter en fin lille morgenmad gik vi i gang med at lave rammerne. Her bliver det bare en anelse teknisk, og det er som bekendt ikke min stærke side, så tilgiv mig, hvis følgende virker lidt uklart: Man tager noget giftigt stads og smører det ud på en plade, hvorpå man forinden har lagt en overhead med noget, man har tegnet (eller for mit vedkommende hugget på nettet) og belyser det med en meget skarp pære (Eller også måtte det netop IKKE få lys, nu bliver jeg i tvivl?) Lidt ligesom når man fremkalder fotos, hvilket jeg i øvrigt heller aldrig har fattet en pixel af. Nuvel: Derefter skyller man stadset af, og vupti er der IKKE noget, der hvor der SKAL være noget, og… når man så trykker det, bliver det omvendt… well, you get the point!

Samme effekt skulle kunne opnås derhjemme, hvis man går ud på toilettet og slukker og tænder lyset nogle gange… eller noget i den retning…

Nå. Men NU skulle vi til det sjove: Farver, stof, motiver! Maling og slaskeri! Og det VAR altså rigtig sjovt. Æv, hvor kunne jeg godt tænke mig at blive rigtig dygtig til det. Men det er lidt op ad bakke med dét, når man ikke har 900 kvadratmeter tappehaller at svine på. Men holder Anne en workshop for øvede (som jeg nu bestemt ser mig selv som), så er jeg der som en trold op af en æske! Eller hvis hun skulle få brug for en hjælpelærer til at forklare det med lyset… eller bare en hangaround, der kan stå og kigge på farverne…

 

 

Share on Facebook

6 Comments

  1. Det ser virkelig superfedt ud, jeg bliver vildt inspireret!
    Hvordan kan man komme på sådan en workshop?

    • Hej Sidsel,
      Det var også rigtig inspirerende. Jeg tror bestemt Anne regner med at afholde flere, for der er rift om pladserne, men prøv at skriv til hende her: anne@nowakcph.dk
      kh Pernille

  2. Wauw hvor ser det godt ud!!!! SUPER fin pude ;-)
    Jeg vil også lege og lære … må holde øje med hvornår hun holder kurser igen.

    :-) Camilla

  3. Wow den pude med kassettebånd er fed!
    Har efterhånden læst om en del som har været på work shop hos Anne og det slår mig gang på gang, hvor proffessionelle de ting, I får med hjem, ser ud.

  4. Den er så fin, din pude – jeg er vild med neonfarverne på den neutrale grå. Ja – Ikea, kom på banen!
    Kh fra Lisbet Gertz

    • Tak Lisbet. Ja, jeg er jo også en neon-sucker! Herhjemme er det vist ved at gå fra små fine neondetaljer til at være på nippet til at tage overhånd. Der kommer i øvrigt en give-away her på bloggen i foråret med en kasettebåndspude, så hold øje :-) Superfed streg, du har i øvrigt! KH Pernille

Leave a Reply