Retskrivningsordbogen bliver løbende støvsuget for ord, den danske befolkning ikke længere bruger, og for nylig så jeg til min skræk her, at aldeles nyttige ord som ’charlatan’, ’gebommerlig’, ’sporenstregs’ og ’brødflov’ er på vej til de evige ord-marker. Hvad?? Gebommerlig? Et aldeles dejligt ord, som jeg da af og til hiver op af posen, når noget er vældigt nok. Det ligger godt i munden. GeBOMmerlig. Og er et af de ord, der har den tiltalende egenskab, at man næsten kan høre, hvad det betyder.
Nå, men inde på Dansk Sprognævn hvor de svinger øksen over sjufter, fusentaster og andre kanaljer, siger de, at hvis man sidder og er lidt knarvorn (ja, også det??) over de gode gamle ord, der får sparket, så skal man bare sørge for, at de ikke gør det ved at bruge dem!
Og dét skal de ikke sige to gange til mig.
Derfor har jeg nu påbegyndt en serie collager, der bruger (og forklarer) nogle af de gode, gamle udtryk, der er på vej fra ordbogen til glemmebogen. Du kan se nogle af dem her og her og der vil komme flere! I en idelig, trættekær strøm!
Share on Facebook














Jamen du godeste … og jeg som sidder her og faktisk er lidt brødflov lige nu … hvad skal jeg dog så være når ordet forsvinder?
Det er da en fremragende idé at lade de gamle ord leve i dine collager … og godt ser det jo ud
· { Pernille du er for sej, tillykke og velkommen i blogland … kh/ } ·