Da jeg for nogle uger siden blev spurgt om jeg ville teste nogle havemøbler fra JYSK og style min terrasse, råbte jeg et stort rungende ”JA, for hulan!”. En af årsagerne til, at vi har valgt at bosætte os herovre på den skånske pløjemark er nemlig, at vi her har fået et hus med ikke bare én, men TO terrasser med udsigt over marker og hav.
Og ikke nok med det: De mennesker vi købte huset af i sin tid var af den for os fuldkommen uforståelige race, der passer på deres ting og rydder op efter sig. Så da vi flyttede ind, var det til et hus med et bryggers fyldt med kasser med elpærer sorteret efter størrelse (Ja, dem havde de lige ladet stå), et udendørs værksted med aftegninger på væggen, der hvor hammeren og saven skulle hænge (og rent faktisk hang!). Og havemøbler, der var blevet passet på. Og matchende hynder. Der var blevet taget ind om aftenen.
Og iiihhh, hvor vi nød det.
I de ca. 5 minutter det tog os at ødelægge det hele. Og glemme at tage hynderne ind. Og aldrig lige få olieret de der 7000 havestole. Og lade krukker og parasoller stå ude i stormvejr, så de føg rundt på marken og kunne hentes som pindebrænde og potteskår dagen efter.
For sådan er vi. Der er forskel på folk. De andre var også Jehovas Vidner. Det kan man jo ikke hamle op med. Men vi skal nok komme til at stå til regnskab for vores rådne havehynder på dommens dag.
Men indtil da var hjælpen nær: I form af en flink mand med et ordentligt læs varer fra JYSK. Og ikke mindst en svigerfamilie med havehandskerne skruet godt på. Og en ægtefælle + en storebror, der kan skrue havemøbler i samlesæt sammen til det liflige lydbillede af ”Hvorfor-helvede-passer-de-her-skruer-ikke-i-de-huller-og-hvad-er-det-her-for-noget-pindebrænde?”-klagesang,der altid medfølger sådan nogle ting, man skal samle selv. Nå ja. You get what you pay for. Og jeg kan leve med, at hullerne til dyvelerne er lavet lidt lemfældigt, når selve farven på træet er så varm og pæn. So smack me and call me woman. Mens jeg fistrer rundt og maler en gren og finder et matchende viskestykke.
Møblerne er Orlando, som passer så fint til vores skånelänge, synes jeg, og man sidder herligt i dem. (Vi har dem også i hvid (Nu lettere afskallede, se ovenstående), men de bliver lidt for ferske op ad den hvide mur. Som man kan se på det dødssyge før-billede nedenfor. Så de er nu kommet på græs nede i baghaven, hvilket de nyder)
Hynderne er sorte (Ja, lad os bare sige, det er fordi vi har små børn med fedtede fingre, men igen: Se ovenstående), og dejlig tykke, og på bænken er der lagt en lang sort hynde, London.
Puderne er hjemmesyet med søsters hånd (Jeg kan som nævnt før ikke sy, men dét kan jeg til gengæld gøre vældig hurtigt) i stof og bånd fra Stof 2000. Og når musikken spiller (og Østersøen bruser i baggrunden) er der sgu ikke nogen, der lægger mærke til de syninger…)
De grå spejdertæpper er skingrende billige og rigtig hyggelige om aftenen.
Den anden terrasse, som er i en helt anden stil kan I se på bloggen imorgen. Uha, det bliver spændende!
Share on Facebook
